Neglebehandlinger

Neglebehandlinger udføres i mange variationer. Hvilken løsning, der giver det bedste og flotteste resultat for dig, vejleder jeg dig selvfølgelig i.

Gelpolish

Har du i forvejen stærke, naturlige negle, og ønsker du at få farve på, som holder, så skal du vælge en behandling med gelpolish. En gelpolishfarve skal hærde i UV-lys, og det er netop denne del af behandlingen, som gør, at farven er så holdbar – op til tre uger. Ønsker du efterfølgende ny behandling, skal al produktet fjernes, inden du får nyt gelpolish på. Det kan jeg enten gøre i klinikken, eller jeg kan vejlede dig i, hvordan du gør det derhjemme.

Rubberforstærkning

Har du tynde negle, der nemt knækker, så anbefaler jeg en lille forstærkning af din negl under farven – altså en rubberforstærkning. Denne behandling er ideel til kortere negle, da den sikrer, at dine egne negle ikke knækker.

Forlængelse

Drømmer du om længere negle, så skal du have en forlængelse. Det skaber jeg oftest i enten gele eller akrylgele afhængig af dine ønsker, og hvad jeg vurderer, passer bedst til dig. Det sker, at jeg forlænger med akryl, hvis jeg mener, at det giver dig det bedste resultat. Jeg udarbejder oftest forlængelserne på en skabelon.

Opfyldning og forstærkning

For neglebehandlinger med rubberforstærkning samt forlængelse skal du forvente at komme igen til en opfyldning tre til fire uger efter, hvis du fortsat ønsker pæne, velholdte og stærke negle.

Ønsker du at få fjernet dine gele-, akrylgele- eller akryl-negle helt, så anbefaler jeg, at du bestiller en tid til aftagning. Det er nemlig et stort arbejde, og der er risiko for, at du skader dine egne negle, hvis du gør det forkert.

Jeg ser frem til at behandle dig

Jeg udfører også

preloader